MASAI STORIES

Mille Bang

Teologi-studerende

Mille Bang er teologi-studerende, og hun tror på, at Guds kærlighed er det, der binder os alle sammen. Troen er bagtæppet i hendes liv, og sammen med filosoffen Kierkegaard får hun sat kristendommens budskaber ind i en moderne kontekst, der handler om alt fra sociale medier til kunsten at elske et andet menneske.
"Husk på, at størst af alt er kærligheden, og at det er det, der binder os sammen; og ikke kun med dem der ligner os selv men også på tværs af køn, kulturer og religioner. Det, synes jeg, er enormt vigtigt og smukt at huske på."
MASAI STORIES MILLE BANG
MASAI STORIES MILLE BANG
MASAI STORIES MILLE BANG
Hvad handler tro om?
Jeg kan godt lide den her historie om Emil fra Lønneberg, der har lavet skarnsstreger og står oppe på taget på værkstedet, han er smurt ind i skidt og møg og helt sort. Så kommer Alfred, Emils bedste ven og siger til Emil: ”Hop ned i mine arme, jeg står her klar til at gribe dig”. Det er for mig et billede på troen på Gud, for selv når du har lavet skarnsstreger og er kravlet op på taget og er smurt ind i skidt, så står Gud ligesom Alfred med udbredte arme og siger; bare kast dig ned, jeg griber dig. Efterfølgende tager de ud i den her smukke skovsø og bader i tusmørket, og Emil siger til Alfred; bare dig og mig Alfred, og Alfred siger; Bare dig og mig Emil. Jeg synes, det er et godt billede på at tro, at der er noget, der er større, og noget der griber én, når man falder, og især i sådan en perfektheds-præstationskultur vi lever i. Så er det godt, at der er noget, der hedder tro, kirke, kristendom og teologi, der fortæller dig noget om, at du allerede er elsket. Kierkegaard siger, at kærlighed er nedlagt i grunden i ethvert menneske, og at det handler om, at se kærligheden i den anden men også at se med et kærligt blik på den anden. På den måde kan man sige, at han taler om, at vi har et andet menneskes liv i vores blik, i måden hvorpå vi ser andre mennesker både ved at se kærligheden i den anden men også se den anden i kærlighed. Det er noget af det tro kan, for her handler det ikke om at være den bedste til noget som helst, her er du elsket lige præcis, som du er.

Hvornår kunne du mærke troen første gang i dit liv?
Troen kom ret tidligt for mig, da jeg som 12-13-årig var i kirken for første gang og hørte præsten prædike om tro, håb og kærlighed, tvivl og alle de store temaer. Der tror jeg nok, at jeg tænkte, at kirken var et rum, der kunne rumme de store følelser i vores liv, og at kirken var et sted, hvor jeg kunne få lov til at stille de store spørgsmål. Hvorfor er vi her overhovedet? Hvad vil det sige at være et menneske? Hvad vil det sige at tage ansvar, og hvad vil det sige at elske sin næste, og hvem er ens næste? Jeg tror ikke altid, jeg får svar på alle mine spørgsmål i kirken, men jeg får plads til at spørge, og jeg får hørt nogle tekster, sunget nogle salmer og været sammen med nogle mennesker, som jeg deler noget stort med. Jeg går ikke altid fra kirken og tror endnu mere, det er bare rart at få lov til at lægge alt det man har, og alt det man går og tumler med og stresser med – bare få lov til at lægge det et sted.
 
MASAI STORIES MILLE BANG
MASAI STORIES MILLE BANG
Hvordan praktiserer du selv troen?
Troen er på mange måder bagtæppet i mit liv, nogle gange er den der bare, og jeg tænker ikke over det, og andre gange fylder den enormt meget. Troen er også lidt et par briller, man kan tage på og se verden med, og nogle gange glemmer man lidt, at man har dem på, og nogle gange har man forlagt dem. Men det kommer i perioder så kan jeg gå i kirken og synes, at det giver mening og tænke, hvorfor gør jeg ikke det her noget oftere?

Hvad kan troen for os i dag?
Når man kigger både udefra og indefra, som jeg også gør som ung, så kan jeg se, at der er rigtig mange der går ned med stress. Det er hårdt at være på de sociale medier og at skulle leve op til en masse og have et perfekt glansbilledliv og skulle matche og måle sig med alt det, man synes, de andre har. Kirkegaard kalder det for ”sammenligningens urolige tanke” for i det øjeblik, man kigger på sit liv isoleret set, så har man det egentlig meget godt, og det øjeblik man sammenligner sig med andre, så bliver tanken urolig, for så kan man blive fortvivlet over, hvem man er, og om man er god nok. Det, synes jeg, er meget tilstede i vores kultur i dag, at vi sammenligner os utroligt meget. Det handler om at være effektiv og præstere. Her tror jeg, at troen og kirken kan tilbyde et rum og et sprog, hvor det ikke er det, som det handler om. Det handler om relationer, det handler om medmenneskelighed og det handler om en tro på, at der er noget større, som giver mening. Husk på, at størst af alt er kærligheden, og at det er det, der binder os sammen; og ikke kun med dem, der ligner os selv men også på tværs af køn, kulturer og religioner. Det, synes jeg, er enormt vigtigt og smukt at huske på.

Fortæl om din kærlighed til Søren Kirkegaard?
Jeg er meget glad for Søren Kierkegaard og noget af det, han kan, er at oversætte de kristne begreber til psykologiske termer. Så i stedet for at tale om synd, så taler han om fortvivlelse og angst, og på den måde taler han ind i vores liv i dag. For det kan være meget fremmedgørende at komme i kirken og tænke, - synd, det har ikke noget med mig at gøre. Kierkegaard kan tale til os på en helt særlig måde, så vi føler os set og genkendt. Han skriver under pseudonymer, og det gør han fordi han skriver til det enkelte individ og for, at man ikke bare skal kunne sige, at man synes det samme som Søren Kierkegaard. Man skal tage stilling selv, og det er vildt godt tænkt. Du kan ikke bare adoptere det, han synes, du bliver selv nød til at tage stilling i dit eget liv, og du bliver nødt til at vælge dig selv, og blive det ´selv´ du i grunden er anlagt til at være.

MASAI STORIES MILLE BANG
MASAI STORIES MILLE BANG
MASAI STORIES MILLE BANG
Om sorg og kærlighed…
Hovedbudskabet i Kristendommen er det dobbelte kærlighedsbud, som det kristne kors også kan afspejle, det med at vi både skal elske vertikalt – altså elske Gud – og vi skal elske horisontalt – vi skal elske vores næste. Det kan korset ses som et symbol på. Det dobbelte kærlighedsbud er bygget op omkring dét, at du SKAL elske, og der er jo et paradoks ved, at du skal elske, for i dag forbinder vi jo meget dét med at elske nogen med følelser – jeg føler, jeg elsker dig. Men forelskelse, det at elske og elske nogen i et forhold er bygget op omkring nogle elskværdighedskriterier, der gør, at jeg måske elsker nogle mere end nogle andre. Næstekærlighed derimod er bygget op omkring pligten at elske, at du skal elske, siger Kierkegaard. På samme måde siger han om det at elske en afdød, at du skal sørge, fordi sorg er kærlighed. Sorg er bare kærlighed, der er blevet hjemløs. På den måde skal du også blive ved med at sørge, fordi det er at blive ved med at elske den, der ikke længere er her i verden men et andet sted.

Kærligheden er også tomgang…
Jeg har læst en artikel engang af en præst, der talte om, at der var mange, der ikke hørte efter i kirken, når de blev gift. Vi hører oftest kun i medgang, medgang og medgang - og ikke i medgang og modgang - og tomgang. For kærligheden er ikke bare varme ferier til Thailand med glade børn, men at kærligheden også er modgang og tomgang – en gang i mellem – og at det også er ok. Her mener jeg godt, at kirken kan spille en rolle (for moderne kærlighed og ægteskab), fordi kirken har et fint sprog, når vi taler om at elske et andet menneske. Dét at elske handler i den grad om at elske et helt menneske, som også er irriterende engang i mellem og besværligt, og som byder én modgang, ligesom man selv byder det andet menneske modgang en gang imellem. Den kærlighed, der bliver talt om i kirken, er jo også Guds kærlighed til os, og den kærlighed er jo størst, så når Paulus taler om, at størst af alt er kærligheden, så er det ikke den menneskelige kærlighed, så er det kærligheden, som Gud skænker mennesket. Det er dén kærlighed, som vi er forpligtet til at give til andre mennesker; både i forhold og i familier, til børn og søskende og venner men også i forhold til vores næste, som jo kan være hvem som helst. Det kan være nogen, som vi ikke umiddelbart elsker, eller som vi kan have svært ved at elske. Biblen taler om at elske sin fjende, så er opgaven næsten umulig, men det er jo det, der står. Det, tror jeg, verden bliver et bedre sted af.

Kan man møde Gud?
Jeg tror måske, man kan møde et glimt af Gud i andre mennesker, eller man kan finde noget guddommeligt i andre, som nok handler om, at vi er skabt i Guds billede, og som handler om, at vi alle sammen har den her menneskelighed og er lige og værdige mennesker. Jeg har en veninde, der kalder sig selv ateist, men hende vil jeg kalde for et pragteksempel på en god kristen, hun sætter altid andre før sig selv, og hun er god, og hun er ordentlig. I hende, synes jeg, at man kan fornemme et glimt af Gud. Jeg tror ikke på, at Gud sidder langt væk fra os som en julemand på en sky men snarere på, at Gud er blandt os i dag som Helligånden, som kærligheden, og dét andre mennesker rummer og er og giver til hinanden.

MASAI STORIES

MASAI STORIES er portrætter, der handler om kvindeliv gennem tanker og refleksioner fra engagerede og passionerede kvinder. Historierne handler om diversitet, åbenhed, om mod og ikke mindst om friheden til at være og vælge sig selv. Gennem mødet med forskellige kvinder, der alle inspirerer os med deres livsvalg og kreativitet, har vi ønsket at skabe et særligt indblik i kvindernes universer. Herigennem viser vi dén skønhed og styrke, der opstår, når livspassioner får mulighed for at folde sig ud, og når man vælger at lytte til sig selv og gøre det, man drømmer om.

MASAI STORIES
Men historierne handler i høj grad også om fællesskab og om, at vi alle står stærkere, når vi står sammen, og hvordan vi kan blive bedre til at finde inspiration og styrke i hinanden. Vi vil gerne bidrage med at sætte kvinder mere på dagsordenen, så vi sammen kan skabe nye og lige muligheder for hver af os - og for hinanden. Derfor er dette ikke bare små fortællinger men én stor fortælling, der også handler om fælleskab. Historierne er alle skabt og fortalt af kvinderne selv, og de giver os indsigt, kloge ord og stof til eftertanke. Dyk ned i historierne og lad dig inspirere af vores første fem kvinder, som vi introducerer under MASAI PORTRAITS de næste uger på Instagram, Facebook og vores nye onlineblog.

Disse interviews og film blev produceret i februar før udbruddet af Corona tog fat i Europa, men vi synes mere end nogensinde, at kvindernes tanker og refleksioner er relevante og gør indtryk i denne tid.

Håber I vil se og læse med – og pas på jer selv og hinanden.

læs mere